Afkomsresultater

D. 19. maj 2012

Der blev for nyligt afholdt 3-årstest i Sverige og her var den store smukke sorte hingste - Bicatcho e. De Noir til start. Den sorte hingst blev nr. 4 ud af 72 startende og fik af dommerne:
Type: 8
Hoved/hals/krop: 8
Fundament: 8
Skridt: 8
Trav: 9
Galop: 8
Helhed 49 p.

Han er ejet og opdrættet af Filip Wilhelmsson, Klågerup.

(arkivfoto)
(arkivfoto)

Line Sørensen og Atnon e. De Noir viser igen store takter.

Sidst i april var parret draget til Grindsted for at ride C-stævne i dressur og det gjorde parret med stor succes.

I MB0 opnåede parret 67,179 % og en flot 4. plads. I La5 blev det til 73,667 % og den flotte ekvipage kunne dermed indtage 1. pladsen. - en suveræn vinder med 4 % ned til nærmeste konkurrent.

I den efterfølgende weekend 4. - 5- maj var parret til start i Ikast hvor det også blev til flotte placeringer.
I MB0 red parret sig ind på en flot 3. plads med 68,974 p. I La6 blev det til 68,158 % og en super flot 1. plads.

Endnu et De Noir afkom har særdeles god succes til C-stævne. Denne gang var det i Kærgård d. 5. -6. maj. De Matcho e. De Noir og Camila Martinsen var lørdag til start i La2, hvor parret red til 68,62 % og kunne dermed indtage en flot 2. plads. I La3 blev det til en 3. plads med 68,96 %.

Søndag red parret igen La2, hvor de leverede et super flot ridt til 73,44 %. Dermed red parret sig til en sikker sejr i klassen.

Vi ønsker stort tillykke til ejere, opdrætter og ryttere med de flotte resultater